Varmeprisen for 2025 stiger desværre

23. september 2024

Der er 3 væsentlige grunde til prisstigningen som det ses nedenfor.
Solen har desværre svigtet os med 25 % i forhold til det normale og det har betydet større udgifter til gas. 
Samtidig har el-priserne ikke være så høje som budgetteret, så indtægterne på produktion af el på gasmotorerne har også svigtet.  Drift på el-kedlen har også være mindre end budgetteret da el-priserne i vintermånederne ikke var tilstrækkelige lave, som så igen betyder større gasforbrug.

Hvad gør vi for at mindske gasforbruget og reducere/stabilisere varmepriserne ? 
Vi investerer i store varmepumper og forventer at det første anlæg kommer i drift til vinter 2025-26.  

Hvorfor varsles nu selv om vi ikke kender udgifterne for de sidste 3 måneder ?
Varsling (over 10 %) skal ifølge Forsyningstilsynet ske 3 måneder før ikrafttrædelse, selv om vi ikke kender gas og strømpriserne med mere end 12 timers varsel.

Hvor meget stiger priserne ?
MWh stiger fra 675,-kr. til 800,-kr. inkl. moms. 
Det faste bidrag pr. m2 BBR stiger fra 26,- kr. til 33,75 kr. inkl. moms.
Det cirkulerende vandforbrug stiger fra 3,25 kr. til 4,50 kr. pr. m3 inkl. moms.

En ”normal forbruger” der har et årsforbrug på 18,1 MWh med en afkøling på 40 gr. C og med 130 m3 BBR bolig, har således en årlig omkostning til varme på 20.619,- kr. inkl. moms i 2025. I 2024 var den 16.862,23 kr., altså en samlet stigning på 22,28 %. Det bliver en meromkostning på 313,08 kr. pr. måned hvis man bruger 18,1 MWh om året og bor i et hus på 130 m2. Bor man i mindre hus/lejlighed på 75 m2 og bruger 15 MWh er prisstigningen på 238,28 kr. pr. måned.

Hvad kan jeg selv gøre for at spare på udgifterne?
Som tommelfingerregel kan du spare ca. 5% på dit varmeforbrug ved at sænke rumtemperaturen med bare 1 grad! Rumtemperaturen bør ikke være under 16 grader, da der så kan opstå problemer med skimmelsvamp.


Prisen afspejler vores omkostninger ikke andet.
Fjernvarmen er drevet efter Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere, så din varmepris afspejler de faktiske udgifter. 
Informationen er udsendt via betalingsservice, e-boks, eller fysisk brev samt på vores hjemmeside i september 2024.

 

Med venlig hilsen

Vojens Fjernvarme a.m.b.a.
Bestyrelsen.

//