Vojens Fjernvarmes historie
Fjernvarmens historie i Vojens rækker helt tilbage til begyndelsen af 60erne, og når man i dag skruer op for radiatorerne eller går i bad, kan man sende en venlig tanke til de borgere, som i samarbejde med ingeniørfirmaet Guldberg A/S i Aalborg tog initiativet til fjernvarmeselskabet.
1962-1966: Borgerne grundlagde eget fjernvarmeselskab
Den stiftende generalforsamling blev holdt 5. april 1963. 122 stemmeberettigede skulle vælge tre medlemmer til den fem mand store bestyrelse, idet Vojens Andels Boligforening, VAB, udpegede de to sidste.
Valgt blev glarmester H.P. Andersen, malermester Jes Christiansen og bogtrykker Chr. Løhndorf, mens bogholder Hans Seifert og maskinarbejder August Møller blev suppleanter.
Med en tilslutning på 14.500 kubikmeter var der ikke fra starten grundlag for et varmeværk. Derfor blev der forhandlet med VAB, som tilsluttede sig med 28.600 kubikmeter, og besatte de to bestyrelsesposter med planlægningsassistent Holger Uldal og varmemester Peter Nørgaard.
På det første bestyrelsesmøde måtte suppleant Hans Seifert træde ind i stedet for Jes Christiansen. Som formand blev H.P. Andersen valgt.
Første konkrete opgave blev at finde et velegnet sted, hvor varmecentralen kunne opføres. Møllehuset midt i byen og flere andre lokaliteter var inde i billedet, inden sognerådet godkendte en placering af varmecentralen på Sdr. Ringvej. Først mod slutningen af 1964 kom byggeriet i gang.
Klar til drift i maj 1965
Bestyrelsen havde besluttet, at fjernvarmecentralen skulle være klar til drift i maj 1965, og det kom til at holde stik. Efterhånden gik det fint med nye tilslutninger i såvel øst- som vestbyen, og allerede i 1966 måtte man til at tænke på at indsætte en tredje kedel.
1969-1977: Fjernvarmen udvides
I 1969 begyndte man at undersøge mulighederne for fjernvarme i den nye udstykning i Billundgårdområdet. Samtidig var der et ønske om, at fjernvarmeselskabet også forsynede Rådhuscentret.
For at kunne opfylde leverancerne, var det nødvendigt at bygge to satellitcentraler. De skulle forsyne området, indtil en ny varmecentral på Hejmdalsbrovej var klar til at tage over. Det skete i september 1977, da varmecentralen blev koblet på den eksisterende hovedledning.
Allerede 1. december samme år var den indkørt. En tillægsgevinst ved placeringen på Hejmdalsbrovej var, at bestyrelsen nu havde fået et sted at være, efter at den i årevis havde cirkuleret mellem byens hoteller og kroer, når der skulle holdes møde.
1980 – 1988: Oliekrisen presser på
Med det tårnhøje niveau, oliepriserne havde nået, var bestyrelsen begyndt at se sig om efter en anden energiform. Et kedelfirma havde netop udviklet et kulfyringsanlæg, som kunne indbygges i en standard kedel (næsten). Der var penge at spare, og omkring 1. marts 1981 var der ild i kulkedlen, og fra at have været et varmeværk i konstant pengenød med mange retssager mod leverandører, så det nu ud til, at det kun ville gå fremad.
Olien var dyr, men kullene var billige. Det kom endda på tale i 1984 eventuelt at udvide kulanlægget, men samtidig indtog gassen Vojens.
I slutningen af 1985 var priserne – afgifterne – på kullene steget så meget, at der ikke var den store fordel med denne energiform i forhold til naturgas. Men så længe, der blot var en lille forskel, skulle kedlen køre videre.
1989 – 2002: Kul ud - kraftvarme ind
I begyndelsen af 1989 begynder bestyrelsen at tale om en anden fyringsform. Kulkedlen er ved at være slidt ned, og kulpriserne stiger i form af afgifter til staten.
Alle overvejelser og sonderinger kommer dog til kort i foråret 1991. Et diktat fra Energistyrelsen påbyder Vojens Fjernvarme at overgå til kraftvarmedrift. Det var måske ikke lige, hvad bestyrelsen havde tænkt sig! Men bestyrelse og personale tog opgaven op, og 30. september 1994 blev kraftvarmeværket officielt indviet.
Allerede i 1996 kom der henvendelser om yderligere varmeforsyninger, som kunne medføre udvidelse af kraftvarmeværket.
I foråret 2000 får bestyrelsen udarbejdet et projekt om udvidelse og forsyning af den gamle Brødrene Gram-fabrik. Det er et projekt til cirka 27 millioner kroner. En ny transmissionsledning anlægges fra værket på Sdr. Ringvej og vestud.
En hjælpekedel købes til at klare spidsbelastningerne, indtil den tredje gasmotor er installeret. Den nye motor blev startet op i december 2001 og kørte fuld drift i januar 2002.
2012 - 2015 : Solvarmeanlægget indvies
I maj 2012 blev solvarmeanlægget på 17500 m2 indviet sammen med ny produktionsbygning og administrationsbygning. Bygningerne ligger på Tingvejen 47.
I 2015 blev der yderligere etableret 52.500 m2 solfanger. I alt er der nu 70.000 m2 solfanger.
Dertil blev der opbygget et damlager, der indeholder 200.000 m3 vand.
Herved kan sommerens solenergi gemmes til de kolde måneder.
